Når du modtager en pakke via en af de velkendte pakketransportører, har pakken sandsynligvis været læsset og/eller losset ved hjælp af en Caljan teleskoptransportør. Caljan er verdens førende producent af teleskoptransportører, vi har en stærk markedsposition og oplever stor vækst i vores aftermarket-division, som er et område med stort strategisk fokus.
Dit fokusområde bliver koordinering og projektledelse af den mekaniske/hydrauliske del af nedbrud og reparationer på vores kunders udstyr samt større garantisager. Desuden vil du være kontaktperson for vores kolleger i Mechanical Engineering og have et nært samarbejde med dem om problemløsning og produktoptimeringer baseret på de erfaringer, vi gør os ude hos kunderne.
I din dagligdag
Du får en bred kontaktflade til kunder og underleverandører, og du trives med at samarbejde bredt – dels på tværs af Caljan i Danmark og dels med vores datterselskaber, partnere og slutkunder i andre lande. Derfor har du brug for at kunne tale og skrive teknisk dansk og engelsk.
Du vil have et lille antal rejsedage hen over året, hvor du besøger internationale sites, så vi sikrer en løbende opdatering af din viden om vores mekaniske/hydrauliske løsninger og problemstillinger.
Du refererer til vores Service Manager, Bjarke Svare.
Vi forventer, at du har erfaring med projektkoordinering på tværs af flere tekniske funktioner, inklusive kommunikation med kunder. Måske har du erfaring med højt prioriterede garantisager og kender vigtigheden af præcis og klar rapportering til kunder og ledelse i den sammenhæng.
Det er vigtigt, at du har fagligheden med dig. Du ved, at du er dygtig til at nå i mål til tiden, fordi du selvstændigt evner at prioritere i dine forskellige opgaver og at omstille dig, når akutte situationer hos kunder kræver det, og din plan for dagen endnu engang er blevet ændret. Du forstår at samarbejde og agere i en travl hverdag – og kan lide det. Du er administrativt stærk, gerne med erfaring i Excel, ERP- og Service Management-systemer. Resten skal vi nok lære dig hen ad vejen.
Alt i alt en spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret international virksomhed med frihed under ansvar, en uformel omgangstone og plads til forskellighed.
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest den 29. oktober 2023 via linket. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bjarke Svare, Service Manager International, på tlf. +45 27 79 10 22.
Tiltrædelse: Snarest.
Trine Ahlmann-Ohlsen, HR Business Partner
+45 60 10 77 46
Bjarke Svare, Service Manager International
+45 27 79 10 22
Ansøg